Om mig
Ditte Munch-Andersen
Kognitiv psykolog
med speciale i hverdagsafhængighed
- Uddannet fra Københavns Universitet, 2004
- Sundhedsfagligt autoriseret (STPS)
- Over 20 års erfaring med kognitiv adfærdsterapi (CBT)
- Efteruddannet i metakognitiv terapi (MCT)
- Har arbejdet med hverdagsafhængighed siden 2007
Jeg er kognitiv psykolog og har siden 2007 arbejdet med det, jeg kalder hverdagsafhængighed — de vaner og mønstre, der ikke nødvendigvis ser dramatiske ud udefra, men som stille og roligt saboterer din trivsel og livskvalitet. Overspisning. Sukkerafhængighed. Mobilafhængighed. Overforbrug.
De fleste ved det godt selv. Og alligevel bliver de ved. Ikke fordi de mangler viljestyrke — men fordi der er noget andet på spil.
Mit faglige fundament er kognitiv adfærdsterapi (CBT), som jeg har arbejdet med i over 20 år. Det handler ikke om at grave i fortiden, men om at forstå og ændre de tankeprocesser og automatiske reaktioner, der holder adfærden i gang. Jeg har siden løbende efteruddannet mig — senest inden for metakognitiv terapi.
Hvorfor onlineforløb?
I 2014 flyttede min familie til udlandet, og jeg begyndte at arbejde udelukkende online. Det viste sig at fungere mindst lige så godt — og for mange kvinder faktisk bedre, fordi man kan arbejde med det i sit eget tempo og på sin egen enhed.
Mit CVR-nummer er registreret i Bulgarien — i 2014 fulgte vi min mands arbejde og flyttede til udlandet. Det kan virke lidt anderledes end det sædvanlige, men det er det eneste, der adskiller det her fra et traditionelt psykologforløb. Det faglige fundament er det samme.
Siden da har jeg hjulpet kvinder i hele Danmark — uden at det har krævet et fysisk møderum.
Ud over dette forløb driver jeg også Successful Eating — et dedikeret online forløb for kvinder, der ønsker at ændre deres forhold til mad og overspisning. Begge forløb bygger på de samme psykologiske principper.
Klar til at tage det første skridt?
Se forløbet og vælg det, der passer til din situation.
Se forløbet